Læs om Morten

4. TRIN

Playground marketing

”Iværksætteri er en proces”

morten virksomhed

Navn: Morten og Lasse
Alder: 28 og 29 år
Uddannelse: IT ingeniør og HA int., oplevelsesøkonomi
Virksomhed: Playground marketing
Opstart af virksomhed: år 2011

”Det gælder om hele tiden at tage et skridt fremad”

Hvad er det for en virksomhed i har?
Vores virksomhed hedder Playground Marketing, og hjælper virksomhederne med at skabe opmærksomhed omkring deres produkt på en sjov måde med digitale underholdningskoncepter og interaktive koncepter. Eksempelvis er vi med til at skabe awareness om AGF’s brand med et stemnMortens lokaleringsbarometer til kampene, eller med interaktive skærme i Bruuns galleri. På den måde hjælper vi virksomhederne med at skabe opmærksomhed omkring et produkt.

 

 

Hvordan kom I i gang med jeres gode idé?
Vi startede i Studentervæksthuset i år 2011, hvor vi mødte op med vores gode idé. Her fik vi en masse god rådgivning og feedback fra mentorer, som vi stadig har kontakt til den dag i dag. Derfra udviklede vores idé sig til den virksomhed vi har i dag.

Hvordan går det med jeres virksomhed?
Det kører nu rigtig godt rundt, og vi har en god forretning. De første par år havde vi kun 2-3 kunder og tjente ikke ret meget. Faktisk er regnskabet de første par år gået i 0, også fordi vi brugte de penge der kom ind. Men i den periode fandt vi ud af hvordan branchen fungerer, optjente erfaring og lærte at lytte til kunden og finde ud af, hvad vi kan tilbyde dem. Først i år, hvor vi har 20 kunder og 40-50 projekter om året, tegner der sig et overskud.

 BjarkeHvorfor valgte i lige at blive iværksættere?
Man har en spændende hverdag, hvor man faktisk laver det man godt kan lide og som man er god til. Alle kan jo i princippet blive iværksættere. Det handler bare om at have en god idé og så er du i gang. Det er lysten der driver værket, og har du tiden og lysten så er banen vist som iværksætter. Det er vel næsten en levemåde, men jeg kunne ikke forestille mig at lave andet.

Hvad skal fremtiden bringe jer?
– Det er jo svært at sige hvor vi er om 10 år. Iværksætteri er jo en evig proces. Men det gælder for os hele tiden om at tage et skridt fremad. Vi skal blive dygtigere til det vi gør, og hele tiden få større og flere kunder. Så længe vi gør det, så er det godt. Drømmescenariet er, at vi stadig kan blive ved med at være kreative og forme og drive en sund virksomhed. Om vi ender med at blive 5, 10 eller 20 mand er ikke det afgørende.

Spørgsmål – kontakt Morten
Mail: info@playgroundmarketing.dk